Vejledning til oprettelse af ansøgning til PBS
Denne vejledning guider dig gennem ansøgningsforløbet hos PBS.
Guiden tager udgangspunkt i, at der ansøges om aftale til danske betalingskort- og internationale til en enkeltmandsvirksomhed.

Før du starter din ansøgningen
Før du starter din ansøgning, skal du sikre dig, at du har alle oplysninger klar til din ansøgning.
Her er en checkliste over de oplysninger, som du skal have klar:
  • Du har et link/test-link, hvor PBS kan se din internetforretning, godkende jeres betingelser og gennemføre et test-køb.
  • Din internetforretning overholder kravene omtalt under punkt 4 i "kom i gang guiden".
  • Din virksomhed ejer domænet (www-adressen), hvor internetforretningen ligger. Du kan tjekke disse oplysninger hos DK-hostmaster. Angiv dit domænenavn under "Find .dk domæne" og klik på knappen "Søg". Her skal du sikre dig, at ejeren af domænet, er den samme som ansøgeren af aftalen til PBS.
  • CVR-nummer til din virksomhed - kan også findes på www.cvr.dk.
  • Oplysninger om dit pengeinstitut (navn på evt. kontaktperson i jeres bank) samt registrerings- og kontonummer.



  • * Er du i tvivl om hvilke dokumenter, du skal fremskaffe elektronisk til din ansøgning - så klik her
    * Kan du ikke fremskaffe dokumenterne elektronisk - så klik her
Start ansøgningsformularen hos PBS
Klik her for at starte ansøgningsformularen hos PBS (åbner i et nyt vindue)

Følg vejledningen nedenfor som guider dig igennem de forskellige trin i PBS' ansøgningsformular. På billederne i vejledningen skal du kigge på de områder som er markeret med røde tal og firkanter.

VIGTIGT
Du skal have jeres hjemmeside klar til godkendelse, før du laver din ansøgning til PBS.
Dvs. opsat en betalingsformular, viser logoer til betalingskort samt jeres betingelser.

TIP
Hjælpetekster og forklaringer i PBS' ansøgningsformular finder du ved at placere musen på de røde ? (spørgsmålstegn).
Start din ansøgning hos PBS (åbner i et nyt vindue)
Trin 1 - start din ansøgning
  1. Accepter betingelserne for din ansøgning (sæt kryds)
  2. Klik på knappen "Start ansøgning" for at gå videre til trin 2
  3. Klik her for at gå videre til hjælpen for trin 2
Se de røde markeringer (1-2)
Trin 2 - valg af aftaler
  1. Du skal angive hvilket land din virksomhed er registreret i samt CVR-nummer til virksomheden. CVR-nummeret kan du også findes her: www.cvr.dk
  2. Her skal du sætte kryds ud for "Internetforretning".
  3. Her kan du angive hvilke aftaler, som du ønsker at ansøge PBS om. Ønsker du kun at ansøge om aftale til de danske betalingskort, så skal du kun sætte kryds ud for "Dankort og Visa/Dankort".
    Du kan se PBS' priseliste for dankort og eDankort her og internationale betalingskort her.
  4. Dette felt skal du blot se bort fra. Det er vigtigt, at du ikke sætter kryds i dette felt, da du ellers senere hen ikke vil få mulighed for at vælge ePay som dit betalingsmodul.
  5. Klik på knappen "Næste side" for at gå videre til trin 3
  6. Klik her for at gå videre til hjælpen for trin 3
Se de røde markeringer (1-5)
Trin 3 - Tjeklisten
Før du fortsætter til trin 4, skal du sikre dig, at din internetforretning overholder alle kravene i denne tjekliste.
  1. Du skal sikre dig, at din virksomhed står som ejeren af domænet, som jeres internetforretning ligger på. Du kan tjekke disse oplysninger hos DK-hostmaster.
  2. VIGTIGT: Du skal angive, at jeres kunder indtaster deres kortoplysninger i et separat betalingsvindue (PSP integration). Du skal ikke afkrydse det andet felt!
  3. Har du ikke dokumenterne i elektronisk format, så skal du sætte kryds i dette felt.
  4. Her skal du bekræfte og acceptere betingelserne for indløsningsaftalerne (sæt kryds).
  5. Klik på knappen "Næste side" for at gå videre til trin 4
  6. Klik her for at gå videre til hjælpen for trin 4
Se de røde markeringer (1-5)
Trin 4 - Angivelse oplysninger til virksomhed, internetforretning og afregning
  1. Disse oplysninger bliver automatisk hentet (ud fra det CVR-nummer du har angivet). Du kan ikke selv rette i disse oplysninger!
  2. Du skal angive kontaktoplysningerne til din virksomhed.
    Bemærk: PBS fremsender alle e-mails til kontaktpersonens e-mail-adresse (e-mail-adressen som du angiver i feltet e-mail).
  3. Hvis din virksomhed tidligere har modtaget betalingskort, skal du sætte kryds i ja, og angive hvem I havde aftalen igennem.
  4. Du skal kun sætte kryds i dette felt, hvis I anvender ePay abonnementsmodul. Hvis du afkrydser dette felt, så du være opmærksom på om jeres betingelser beskriver abonnementsaftalen, som bliver indgået med jeres kunde (dette er et krav fra PBS).
  5. Her skal du vedhæfte jeres elektroniske dokumenter (afhænger af jeres virksomhedstype).
  6. Her skal du angive oplysninger vedrørende jeres internetforretning. Det er en god idé, at angive den direkte URL/link til betalingsformularen i feltet hvor test-siden kan angives.
  7. Hvis I sælger forudbetalte ydelser, dvs. hvis I opkræver betalingen, før I leverer varen, så skal du sætte kryds ved ja. Herefter skal du angive, hvor mange dage i forvejen I ca. modtager betalingen.
  8. Du skal vælge "ePay | Dit Online Betalingssystem" som betalingsmodul på listen.
  9. Hvis du angiver kontaktoplysningerne til din programmør, så fremsender PBS de tekniske spørgsmål direkte til denne.
  10. Angiv en kort beskrivelse af hvad det er, som I sælger, samt hvordan I markedsfører jer.
  11. Hvis din forretning er medlem af en brancheforening, skal du sætte kryds ved ja, og angive hvilken brancheforening det er.
  12. Her skal du angive oplysningerne til jeres bank (hvilken konto pengene for betalingerne skal overføres til), samt hvordan I ønsker afregning for de internationale betalingskort.
  13. Klik på knappen "Næste side" for at gå videre til trin 5
  14. Klik her for at gå videre til hjælpen for trin 5
Se de røde markeringer (1-13)
Trin 5 - Evt. bemærkninger og bekræftelse af din ansøgning
  1. Har du kommentarer til din ansøgning, kan du angive dem i dette felt.
    Det kan være en god ide, at angive en kort beskrivelse af hvordan PBS kan teste din hjemmeside.
  2. For at afslutte og bekræfte din ansøgning, skal du klikke på knappen "Overfør ansøgning". Din ansøgning vil herefter blive sendt til PBS.
  3. Klik her for at gå videre til hjælpen for trin 6
Se de røde markeringer (1)
Trin 6 - Ansøgning gennemført
Din ansøgning er nu afsluttet og sendt til PBS.
Du skal påregne en behandlingstid på 15 arbejdsdage, før PBS har færdigbehandlet din ansøgning.

Få en status på din ansøgning
For at få en status på din ansøgning skal du kontakte PBS kontoservice på 4489 2930

Underskrivelse af kontrakt
Når PBS har færdigbehandlet din ansøgning, fremsender de en kontrakt til underskrivelse. Når de har modtaget den underskrevet kontrakt retur, aktiverer de jeres indløsningsaftale(r).
PBS bekræfter aktiveringen af jeres indløsningsaftale, ved at fremsende en e-mail til jeres kontaktperson. I bedes sende denne e-mail videre til os, hvorefter vi vil aktivere aftalen på jeres konto i betalingssystemet. Jeres indløsningsaftale er nu klar til brug.

Din ansøgning er færdig