Hvad er en betalingsløsning?
En betalingsløsning er som en Dankortterminal - bare på din hjemmeside. Det er altså en virtuel betalingsterminal. Du kan godt have en webshop uden betalingsløsning, men så skal kunderne betale via Homebanking. Det tager længere tid for kunden - og længere tid inden pengene er registreret i din bank, og du kan sende varen ud. Derfor er en betalingsløsning nemt, for både dig og dine kunder.
ePay gør det nemt for dig at tage imod kundernes betalinger med kreditkort. Du slipper for en masse programmeringsarbejde, og du slipper for at skulle overholde de meget høje sikkerhedskrav, der ligger i PCI-standarden. I stedet lejer du den ydelse hos ePay.
Ved en betalingsløsning er der - foruden dig og kunden - to aktører. Det er:
- ePay, der er en betalingsgateway *
- En indløser - det kan f.eks. være Nets, Teller, Swedbank eller Euroline
For at blive godkendt til, at kunderne kan betale med kreditkort på din hjemmeside, skal du først have oprettet en konto hos ePay. Herefter skal du ansøge om en indløsningsaftale hos en af de indløsere, ePay samarbejder med. Er du interesseret i at se - punkt for punkt - hvordan du kommer i gang med online betalinger, så gå til vores Kom i gang guide.
De fleste af vores danske kunder har en indløsningsaftale til danske betalingskort med Nets, og anvender Teller, Swedbank eller Euroline til de udenlandske betalingskort.
Du kan læse mere om vores indløsere her.
Så snart din indløsningsaftale er på plads, bliver den tilføjet din konto hos ePay. Herefter er du klar til at modtage dine første online betalinger. I vores tekniske dokumentation kan du få svar på spørgsmål om opsætningen i forhold til den webshop, du har valgt. Og vi står naturligvis klar til at hjælpe i telefonen eller pr. e-mail.
VIDSTE DU, at ePay har udviklet betalingsmoduler til en lang række open source webshops? Klik her og se de webshops, ePay understøtter!
* Hvad er en betalingsgateway?ePay betegnes som betalingsgateway, fordi vi varetager den krypterede kommunikation imellem din webshop og indløseren.
|