2. Tilmelding og oprettelse af konto i ePay
Inden du kan begynde at sætte ePay op på din hjemmeside, skal du oprette en konto i ePay. Når du har oprettet din konto, får du tildelt et test-forretningsnummer, som du skal anvende til at gennemføre test-betalinger med.
Opret en konto i ePay
Du skal lave en tilmelding på vores hjemmeside. Klik her for at starte tilmeldingen til ePay. Det er gratis og uforpligtende at få oprettet en konto i ePay.
Hvornår skal jeg betale for mit abonnement?
Dit abonnement til ePay starter fra den dag, vi modtager og aktiverer din indløsningsaftale fra indløseren (f.eks. Nets - det tidligere PBS). Samtidig med at vi aktiverer indløsningsaftalen, bliver din konto automatisk lavet om til en produktionskonto, så du kan modtage rigtige betalinger. Du vil få dage efter aktiveringen af din konto modtage en faktura for dit abonnement pr. e-mail.
Eksisterende indløsningsaftale
Når du opretter din konto i ePay, kan du angive, at du har en eksisterende indløsningsaftale. Hvis du ikke ønsker, at få aktiveret aftalen på din konto i ePay med det samme, skal du angive en kommentar om det i kommentar-feltet på trin 2.
|