Betalingsgateway
ePay har siden 2001 hjulpet store og små kunder med at modtage betalinger på nettet, hvilket gør os til en af Skandinaviens ældste betalingsløsninger
I mere end 20 år har vi hjulpet webshops med at modtage betalinger på nettet. Det er alt fra små hobby forretninger, til store internationale koncerner, der bruger ePay som betalingsgateway.
Vi har i den tid processeret hundreder af millioner af transaktioner. Vi ved derfor hvad kunderne vil have, og hvad der skal til for at konvertere.
Herudover er vi selvfølgelig certificeret efter PCI-standarden, der kræver, at flere end 200 sikkerhedspunkter overholdes. Du behøves derfor ikke at bekymre dig om sikkerheden, når du bruger vores betalingsløsning.
Et godt produkt er vigtigt, men kan ikke stå alene. Derfor har vi tre værdier som vi altid arbejder ud fra:
Vi møder vores kunder i øjenhøjde - uanset om du er fra en etableret virksomhed eller en nystartet iværksætter - og vi gør alt for at hjælpe dem godt på vej.
God kundeservice er en af vores tre kerneværdier. Derfor bliver du heller ikke blot spist af med en chatbot, når du har brug for hjælp.
Vi ved hvor vigtig din forretning er for dig, og derfor sidder vores supportteam altid klar til at hjælpe dig med alt fra tekniske spørgsmål til rådgivning omkring dine daglige betalinger.
Vores supportere har et tæt samarbejde med vores udviklere, hvilket gør at vi hurtigt kan hjælpe dig med tekniske spørgsmål.
Vi sidder klar til at hjælpe dig på e-mail support@epay.dk eller på telefon +45 9813 9040.
Telefonen er åben mandag - torsdag fra 09 - 16 og fredag fra 09 - 15.
...og husk - hos os er ingen spørgsmål for små!
Hvordan indsætter jeg mit eget logo?
Hej Adam!
Du finder det under "Indstillinger" og derefter "Betalingsvindue". Tryk herefter "Rediger indstillinger" og upload herefter dit logo.
Mvh Anders
Fedt - mange tak!
Ingen problem 🙂
Sig til hvis du har andre spørgsmål.
Mvh Anders
Det at kunne tilbyde dine kunder flere forskellige betalingsmetoder er en vigtig del af at skabe en god købsoplevelse.
Hos ePay understøtter vi de mest populære betalingsmetoder i en lang række lande.
At tilbyde kunder flere betalingsmetoder kan øge konverteringsraten, da kunderne kan vælge den betalingsmetode de foretrækker.
Det kan også øge kundetilfredsheden, da kunderne kan vælge den betalingsmetode, de er mest trygge ved.
Betaling med betalingskort / kreditkort er fortsat den mest populære betalingsform, og står for ca. 44% af betalingerne.*
Dog haler betaling via app (MobilePay, Apple Pay, Google Pay, etc.) kraftigt ind på kortbetaling og udgør nu ca. 41% af betalingerne på nettet.*
Du kan læse mere om vores Betalingsmetoder her*Kilde: E-handelsanalysen - første halvår 2023
Det skal være nemt at komme i gang med at modtage betalinger på din webshop. Derfor har vi udviklet egne moduler til de mest populære webshopsystemer.
Alle vores moduler bliver udviklet og vedligeholdt inhouse, så du altid er sikret en opdateret og velfungerede løsning.
Det er gratis at bruge vores moduler og du kan med en gratis testkonto prøve modulet og se om det er noget for dig.
Bruger du et shopsystem, som du mener, vi skal overveje at lave et betalingsmodul til, så er du meget velkommen til at kontakte os.
Du kan se en liste over vores integrationer her. Vi arbejder på højtryk for at få tilføjet endnu flere integrationer til listen.
Vi arbejder lige nu på at udvikle vores nye Shopify integration
Hos ePay får du friheden til at tilknytte flere indløsere på din konto.
Du kan typisk spare penge på transaktionsgebyrerne, og få hurtigere afregning ved at indgå aftale med flere indløsere til de forskellige betalingskort. Dette kalder vi multi-indløser.
Det kan f.eks. være at din virksomhed ønsker at indløse Dankort gennem Nets og de internationale betalingskort som Visa og MasterCard gennem Worldline.
Når du bruger multi-indløser, kan du aftale med ePay, hvilken indløser der skal indløse den enkelte betalingskorttype.
Har du spørgsmål eller er du i tvivl om, hvordan du kommer i gang med multi-indløsning, så kontakt en salgskonsulent hos ePay.
Med ePay kan du selv designe dit betalingsvindue, så det passer til din webshop. Det kan du gøre ved at tilføje CSS-kode til dit betalingsvindue.
Du kan f.eks. ændre farver, skrifttyper, knapper, baggrund og meget mere. Dette er en god måde at skabe en rød tråd i din webshop, og giver dine kunder en god købsoplevelse.
Alt du skal bruge er et stylesheet (CSS), hvor du overstyrer det nuværende layout. Herefter er det blot at give parameteret cssurl
med i betalingsvinduet, sammen med URL'en til dit shylesheet.
Du kan læse mere om det i vores tekniske dokumentation.
I vores betalingsvindue kan kunderne allerede vælge imellem følgende sprog når de handler:
Men du har også mulighed for at tilføje et nyt sprog eller redigere i nogle af de nuværende tekster.
Det kan du nemt gøre med vores Oversættelsesværktøj, som du finder i din ePay-administration under Indstillinger -> Betalingsvinduet.
Det er nemt at bruge værktøjet, og du skal ikke programmere for at ændre eller tilføje tekster i dit betalingsvindue.
Vi ved det alle sammen: Når vi sælger produkter eller services over internettet, er der en risiko for svindel. For eksempel kan et tabt eller stjålet kort bruges til at lave ulovlige køb på nettet.
Hvis et stjålet kort er blevet brugt i din forretning, risikerer du både at skulle betale et gebyr til indløseren - fordi kortholder har gjort indsigelse mod købet - og at miste indtægten for den vare, der er sendt til svindleren.
Med Fraud Fighter kan du komme svindlerne i forkøbet. Det er et sikkerhedsprodukt, der gør, at du bl.a. kan blokere mistænkelige betalinger, kræve sikkerhedsniveau for selve betalingen og modtage advarsler ved mistænkelige betalinger.
Du definerer selv dit sikkerhedsniveau ud fra en række regler, og Fraud Fighter kan dermed tilpasses til dine behov.
Vi tilbyder gratis hjælp til opsætningen af Fraud Fighter
Fraud Fighter skal aktiveres og sættes op på din ePay-konto under menupunktet Fraud Fighter. Prisen er DKK 0,30 pr. gennemført betaling med Fraud Fighter.
WebPay er en betalingsform, hvor kortoplysninger modtages fra kunden af andre kanaler, f.eks. over telefonen.
Kundeoplysningerne tastes ind og hæves i systemet, og dermed har kunden betalt for varen. Det kan f.eks. bruges i forbindelse med katalogsalg, messer og kampagner.
Hvad enten du betjener kunden via telefonen, e-mail eller pr. postordre, kan du med WebPay gennemføre betalinger ved indtastning af kortoplysninger i et enkelt browservindue.
Du kan også sende en kvittering pr. e-mail til din kunde, når betalingen er gennemført i WebPay.
WebPay-terminalen kan startes op fra din ePay-administration eller en genvej på din computer.
Du har også mulighed for at gemme kundens betalingskort, når du gennemfører betalingen i WebPay. Det kræver dog, at du har åbnet op for abonnementsbetalinger på din indløsningsaftale.
Vil du hellere selv integrere ePay i stedet for at bruge et af vores færdigudviklede moduler? Så har vi gjort det nemt for dig.
I vores tekniske dokumentation finder du et hav af informationer om vores betalingsvindue, web service, abonnementsbetalinger og meget mere.
Du finder også kodeeksempler, der viser dig, hvordan du nemt integrere de forskellige services. F.eks. hvordan du vha. en lille smule JavaScript kan åbne vores betalingsvindue.
Vi har også samlet de oftest stillede spørgsmål, så du nemt kan finde svar på den udfordring du måske sidder med.
Vi har valgt at lave dokumentation på engelsk, da det gør det nemt hvis du skal bruge hjælp fra en udenlandsk udvikler.
Har du fortsat brug for hjælp til at integrere ePay, sidder vores supportteam klar til at hjælpe dig.
// Integration of the payment window (Overlay)
<script
charset="UTF-8"
src="https://ssl.ditonlinebetalingssystem.dk/integration/ewindow/paymentwindow.js"
type="text/javascript">
</script>
<script type="text/javascript">
paymentwindow = new PaymentWindow({
'merchantnumber': "ENTER YOUR MERCHANT NUMBER HERE",
'amount': "10095",
'currency': "DKK"
});
</script>
<input onclick="javascript: paymentwindow.open()" type="button" value="Go to payment">